Den alt for høje pris for Danskernes mobilitet (Tidlig nytårstale)

Udenlandske arbejdsgivere har altid anklaget Danskere for at være immobile. Flytter de en afdeling 50 kilometer for at konsolidere f.eks. ved at to virksomheder fusionerer, så mister de mere end halvdelen af medarbejderne. Politikerne kæmper også med det hver dag. Der er proteststorme, når de skal pleje ligegyldige steder ude i den rådne banan og deporterer alle de embedsfolk som de mener har fejlet på et tidspunkt i deres karriere til et eller andet tilfældigt sted som passer i deres politiske kram. Vi så det utallige gange under Lars Lykke som flyttede statslige organisationer rundt i landet. Folk hopper af. Indser at deres arbejdsliv er forbi og vælger pension, hvis muligheden er der.

Resultatet er skattesvindel. De statslige organer placeret ude omkring i landet uden infrastruktur og uden jernbanenet til at håndtere pendlerne som det var tilfældet i 1920'erne hvor København ikke var et sted hvor smoggen forhindrede Christiansborgpolitikerne i at se længere end til slotspladsen og derfor stadig havde en føling med hvad almindelige danskere lavede, er nu tvunget til at hyre hvad der findes i lokalområdet. Da Skat flyttede til Ringkøbing, måtte de efteruddanne kransførere til at sidde med komplicerede sager om international skattebetalinger. Det måtte gå galt og det gjorde det.

Men det er først nu - under pandemiens tunge åg - at danskerne for alvor oplever at prisen for at følge sine drømme og vende sin hjemstavn og det ry som familien på egnen har opbygget i generationer ryggen, for alvor koster. Staten vil forhindre dem i den ene gang om året hvor de rejser hjem - ikke for at skrives i mandtal - men for at mødes med de mennesker som har fodret dem og formet dem under deres opvækst.

Det er året 2020, hvor fortiden mistes og tavlen vaskes ren. Væk er historiens vingesus. Væk er slægtens historie tilbage til Gorm den Gamle. Væk er alt. Nu vil de sidde juleaften alene i deres lille betonklods og tænke på alt som i årets løb blev tabt for dem. Deres job. Deres lokale sociale omgangskreds. Deres fremtid for nok så mange smarte HR-programmer kan aldrig erstatte hvad de lærer om chefen og chefen om dem under julefrokosten, sommerfesten og alle andre fejringer på deres arbejde.

Næste år under den årlige medarbejderudviklingssamtale vil chefen efter 5-10 minutter starte med at sige. "Ja. Vi har nu slået fast at deres navn er Jens Jensen, men det er også alt jeg ved om Dem. Lad os starte derfra.". Det er hvad folk skal bygge deres fremtid på. De vil blive reduceret til et mere eller mindre vellykket profilbillede taget under en druktur på Teams, Skype, Zoom, Google Friends eller hvad deres mødeprogram nu hedder. De smarte firmaer vil rende rundt og tage baggrundsbilleder af deres nu tomme domecil så mødedeltagerne kan sidde i underbukser, skjorte og jakkesæt og få det til at se smart ud, hvis der er kundemøder, men ellers vil de sidde i deres egen stank, med skægstubbe for det eller andet køn i disse kønsneutale tider og lade profilbiledet være det eneste deres kolleager ser af dem.

Alt dette mens de husker det som de havde engang. En familie, vennerne som de drak bajere med efter træning, på pubben eller blot i et mødelokale fredag eftermiddag.

En fortid som aldrig vil gøre noget for deres fremtid.

De vil håbe at vaccinen kommer. De vil håbe at den over tid ikke binder sig til andre spidser på små molokyler så de ikke kan få børn, groer haler eller horn efter 10-20 år. De vil håbe at de kan rejse ud i verdenen. Alt dette imens at de godt ved at verdenen aldrig bliver den samme igen. Ferieparadiserne har fået et pusterum. De vil se på om det er bæredygtigt at have den ene ruin efter den anden i Grækenland. Ikke fra antikkens tid, men kun 10 år gamle bygninger som absolut skulle erstattes af noget nyt uden at det gamle blev revet ned. Nyreligiøse bevægelser langt væk vil få tilhængere og med en vis rette sige. "Se. De glemte os lige så snart det brændte hjemme hos dem selv. Hvorfor skal vi tage deres penge og stå til rådighed for dem 24-7?"

Nej. Verdenen vil ikke blive den samme og folk vil gå i krogene og brokke sig. Det vil ske i lukkede sociale netværk for den åbne debat som kunne række over landegrænsen er på vej ud så store virksomheder kan opstille deres egne domstole hævet over den nationale retsstat og et navn som Robinson nævnt af en dansker som aldrig har mødt ham eller var igang med at tale om barndommens bog vil få ham til at miste sine rettigheder på et netværk som betyder mere for vedkommende end retten til at stemme ved folketingsvalg og andre valg.

Skal det lyde som brok alt sammen? Skal tabet af venskaber og familier være ensbetydende med at resten af livet nu er sort og trist? Nej. Fordi vi har os selv. Vores lille husstand. Vores computer. Vores evne til at række ud og fortælle omverdenen om vores bitterhed både på vores eget sprog og andre takket være vores uddannelsessystem som trods talrige besparelser stadig er det bedste i verdenen. Omverdenen fortjener at høre vores bitterhed over en skæbne som de har påtvunget os. De kunne have ladet os være i fred. De kunne have ladet være med at kræve vores penge. EU, FN skovler ind og det meste forsvinder til at holde embedsværket igang.

EU er som en julefrokost, hvor der engang var mange deltagere, men hvor tidens tand har fået nogle til at falde fra. Der bestilles trods det stadig det samme antal kuverter, så der er endnu mere overdådighed til hoben af grå embedsfolk som skovler ind fra det store kolde bord så stort og prægtigt at det kunne gøre nu afdøde Jens Okking syg i forsøget på at spise sig igennem det.

FN som giver taletid til despoter i lande som aldrig burde have lov til at eksistere på egen hånd. FN som har faldet grundlæggende permanente medlemmer af sikkerhedsrådet i ryggen og erstattet dem med en oprørsregering.

Ja. Det er som om at resten af planeten mæsker sig, men vi betaler. Der er ingen som har lidt som os her i 2020. Hele familier har mistet deres job på engang med besked på at de ikke kan starte op igen, men skal lære helt nyt. Storcentrene vil i juletiden kunne fremvise billeder som i Sovjet-tiden hvor folk står i kø for at komme ind for at købe mad til deres familie mens central-regimet i København vil sende folk ud og måle op for at se om kvadratmetrene i butikkerne er regnet rigtigt ud. Børn vil lige så godt kunne gå i skole hos Youtube som henne i Folkeskole. De vil aldrig lære at lege med andre, senere drikke med andre og hente bajere samt kørnerprikker til sjakket fordi de simpelthen ikke vil lære hvad det vil sige at socialisere som vi har gjort i tusinde år.

Det fortjener omverdenen at høre og ikke kun på Dansk. Det er der heldigvis flere og flere som forstår. Det er det positive budskab for 2021.

Nu vil jeg finde billederne fra sidste jul frem og mindes da jeg var hjemme sidste gang og åbne for nyhederne så jeg kan følge med i centralregimet mens de stiller maskingeværstillingerne op ved Storebælt, så de kan presse deres anti Covid-19 politik igennem med magt.

Kilder:

• Immobile danskere overhales af udlændinge (IDA)
• Regeringen lægger op til at flytte statsjob ud af København (Berlingske Tidende)
• Ekspert: Hastig indførelse af covid-19 vaccine kan blive katastrofe for andre vacciner (Sundhedspolitisk Tidsskrift)
• Umuligt at stoppe danskerne: 'Så skulle der ligge vagter ved Storebælt' (BT)