Valget i USA nærmer sig og problemerne hober sig op

Problemet med lande hvor der er langt fra befolkningen til lederne, er at eliten lever deres eget liv uden forståelse af hvordan almindelige mennesker lever.

Her i Danmark er Lars Løkke nok det bedste eksempel på at være levebrødspolitiker. Vi husker måske hans holdning til sko.

- 2000 kr? Det kan man knapt få et par sko for (TV2)

Og flyrejser.

Luksus-Løkke bruger 64.000 kr. per flybillet (Ekstra-Bladet)

Men han har trods alt bevaret et vis niveau af folkelig tække, som gav ham muligheden for at ødelægge Venstre og starte sit eget familie-parti.

Men hvor meget ved vi om Europa-parlamentets medlemmer og deres måde at leve på? Intet. Der er her at der er mulighed for at skabe myter omkring den superelitære kaffeklub.

Det samme gør sig gældende i USA. Borgerkrigen skabte grobund for at beslutninger foretages langt fra befolkningen. Det var ikke længere de lokale stater som havde frihedsgrader til at køre deres egen politik. En stat som Texas har det idag svært og nogle påtænker at løsrive sig så de igen kan blive selvstændig (Texas var et land i cirka 10 år). Men den Amerikanske forfatning fik aldrig en løsrivelsesparagraf som f.eks. EU har fordi både Lincoln og især Jefferson Davis var dårlige diplomater.

Det gør at der sidder en magtelite over i Washington, der slet ikke har føling med borgerne. Så meget har Trump ret. Denne elite styres af kapitalinteresser og disse interesser har i alt for lang tid ført stillinger ud af landet. I Danmark kæmper vi med egnsstøtte og skattely i andre lande, der har flyttet mange arbejdspladser ud af Danmark, men det er vand ved siden af hvad der er sket i USA, hvor især Kina har sat sig på alt for mange områder.

Kombiner det med et for liberalt uddannelsessystem hvor store dele af landet har lov til at undervise fagene i direkte strid med videnskaben. Så får du et uoplyst land som endvidere har lovgivet sig til at få befolkningen i social isolation grundet stram lovgivning omkring alkoholindtagelse, hvilket sender mange i retning af nydelse af andre og mere skadelige stoffer.

USA er en potentiel katastrofe hvor det er mere et spørgsmål om tid end om det kommer til et totalt kollaps. Og da vi i Europa har gjort os for vant til at USA kommer ind fra højre og redder os, så bliver det langt fra sjovt, når den dag kommer. Der tales i disse dage om faldende børnetal og jeg siger: Lad være med at få børn! Der er stor risiko for at der intet er at give dem!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Leverer Elon Musk misinformation?

Kurt Westergaard døde i år.