Man kan ikke udvikle folks personlighed uden risiko

Jeg sad og søgte på Internettet i går aftes. Som nogle læsere ved så driver jeg uddannelsesvirksomhed for arbejdsformidlingen. Vi arbejder meget med personlighedsudvikling.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så kan man ikke lave spejlæg uden at bryde skallen. Det gælder også i andre af livets forhold.

Tag f.eks. efterskoler: Ulykken på Præstø Fjord fik megen omtale og selv om skolen havde gjort deres bedste ved at ansætte en person der var professionelt trænet i søværnet og således repræsenterede det bedste og mest professionelle vi har herhjemme så gik det galt. Skolen leder blev dømt selvom han ikke kunne have vidst mere om forholdene end den person der var på stedet.

Efterskoleforeningen har talt om at det er vigtigt at man ikke pakker de unge ind i vat. De unge skal føle at nogle af oplevelserne er farlige dog uden at de dør. Men kan det lade sig gøre?

Faktum er at Lundby Efterskole ikke er alene om at sætte elevernes helbred over spil. En dreng døde på havet nede ved Langeland, redningsvæsenet har været i gang to andre steder. Odsherred Efterskole fik en bøde i det ene tilfælde.

I går aftes fik min browser en meddelelse om et indlæg på en blog som kalder sig embedsværket. Indlægget handler om en skole i Canada hvor en gruppe børn døde for nogle årtier tilbage. Skolen lukkede til sidst da forældrene ikke turde sende børn dertil.

Bloggen ligger op til at man skal holde børnene hjemme. At man ikke skal lade børnene udfordre. Jeg kan sagtens forholde mig til at man ikke vil være den forælder som får et lig eller et handicappet barn hjem, men chancerne for at det sker er meget lille.

Vi snakker tit om det på arbejde. Det er som om at mange af klienterne i højere grad ikke er parate til at rykke sig på trods af krise og krav om nytænkning.

Hvad mener I? Når det kræver et vis moment af fare at skubbe til ens barns personlighedsudvikling, vil I så tage den chance?

Her er et link til bloggen: Tragedien på Lake Timiskaming (Embedsværket)