Det nye trafikforslag

Socialdemokraterne er kommet med deres trafikudspil. Her er hvad jeg har at sige om det.

Jeg synes at forslaget bærer præg af at Danmark er et land som er skåret over i 2. Der er dem på landet og der er dem i byerne. Dem i byerne vil gerne have slaver til deres butikker, menige på gulvet i kontorerne, deres teatre og anden underholdning, men de kan ikke lide den trafik som kræves for at holde byen i gang.

Faktum er at det aldrig har været sværere at være fattig i København. Væk er Københavns kommunes ejendomsselskab, hvor en lille sum til en embedsmand kunne få dig ind i en tarvelig lille bolig, men trods alt en bolig. Alt er blevet ejerlejligheder og andelsboligerne er steget så meget de sidste 30 år at de intet reelt alternativ udgør. Lejeboliger er der 20-30 års ventetid til hvis du render rundt om en lille dreng eller pige ude på landet, hvordan kan du så vide hvilket boligselskab du skal skrive dig op i, når du ikke kender din fremtid?

Så byerne kræver både skinner og veje. Skinner behandles forkert i Danmark. En rejse til Odense er ikke et udflugt i 1920'erne for de bedre borgerskab, men prisen i dag fortæller at den opfattes som værende det. Hvis jeg kører fra Amsterdam til Rotterdam, så er prisen omkring 17 euro = 130 kroner. Skal jeg køre fra København til Odense, koster det 299 kroner jvf. rejseplanen. En billet fra Hillerød til Københavns H koster 46 kr. hver vej. Tænk på hvad der skal tjenes for at få råd til det? Så offentlig trafik er en død sild. Det burde ikke være sådan, men skal vi have grøn omstilling, så skal der et paradigmeskift til hos DSB, hos Folketinget. Man kunne snildt afskaffe transportfradraget og kaste alle de sparede penge på skinnetransport og gratis parkeringshuse ved alle stationer bortset fra Odense st., Århus H, Aalborg H og København H, samt lufthavne.

Hver gang man anlægger en motorvej omkring byerne skal to landsbyer i Jylland have noget. Det har jeg som bruger af vejene vestpå intet imod, men hvis jeg sætter mig ud over det personlige behov, så er det spild af samfundets penge. Måske skal Folketinget tænke tilbage og huske at de opfandt fartgrænserne for at Sjælland skulle føles større. Vejene i byerne herovre blev for manges vedkommende anlagt da hastigheden i byerne var 60 km/t. Måske skal man bare give vejene fri herovre i Jylland?

Men det ender nok som det plejer. Helsingør fingeren som huser de rigeste får først, Hillerød ligger nummer 2 og så kommer fattigfolk fra de andre fingre sidst selvom de for en stor del holder København i gang.

Hvad mener I?

Link til debat-tråd på dinedebatter.danskforum.net

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Definitionen på nazisme er blevet mudret

Tysk "Berufverbot" breder sig. Er det bekymrende?

Ulovligt byggeri