Nytårstale 2021 - 2022

Endnu et år i den kinesiske Covid-19 skygge har vi måttet udstå.

Et år præget af begrænsninger.

  • Det var året som startede med at vi stort set ingenting måtte. Landet var lukket ned. Butikkerne havde mistet meget af decembers omsætning. En måned som for en stor del af dem normalt kan tegne sig for op til en tredjedel af årets omsætning. Det var ikke en sjov måde at starte året på.
  • Det var året hvor verdenen kom til den konklusion at man ikke kan presse en nation gennem 800 års udvikling på 10 eller 20 år. Den civiliserede verden måtte opgive Afghanistan.
  • Det var året hvor vi opdagede at bare fordi man opfinder en vaccine, så bliver man ikke usårlig. Op mod 10 procent af dem som var smittet med den kinesiske Covid-19 virus, havde fået 3 stik.
  • Det var året hvor mange begynder at se fremad og tiden med globaliseringen og masse-turismen er ovre. Måske er det bare dumt og skadeligt for ens land at forlade det for at tage på ferie vel vidende at der kan komme meget mere hjem end kufferteren kan rumme

Arbejdet

Året har professionelt budt på udfordringer. På grund af at sagsbehandlerne på grund af den kinesiske Covid-19 virus havde fået lov til at slå benene op på bordet, så dem der ikke var i arbejde kunne rende formålsløst rundt uden at bestille noget, så havde firmaet ikke meget at lave. Det har rettet sig op en smule men nu plager stress og opsigelser vores kunder - job-centrene fordi medarbejderne simpelthen er blevet for vant til at lave ingenting. Der er ikke en af mine klienter som har samme sagsbehandler som de havde i 2019.

Privaten

Tiden er gået. Vi har talt om at børnene som nu er i starten af 20'erne skal arbejde med at flytte ud over de næste 10 år. For om 10 år er det slut. Så sælger vi huset. Der er allerede for mange ting som skal laves og kræfterne er ikke til det. Endvidere findes der ikke håndværkere vest for Storebælt som ikke har noget at lave. Jeg kan ihvertfald ikke finde nogle og selv om verdenen skulle lukke op, så vil jeg ikke lave kontrakt med hverken folk fra Irland som turnerer i området om sommeren, eller folk fra Øst-europa, selvom de kan nøjes med glasperler som løn. Så må arbejdet hellere forblive ufærdigt.

Fremtiden

2022 bliver et svært år. Uanset hvordan man vender det, så vil vi blive mødt af modgang. Sult og armod vil finde sin vej til Danmark. Mad bliver dyrt. Varme og lys bliver dyrt. Pandemien må vi leve med i en del år endnu. Dels vil der komme mutationer. Dels vil regeringerne rundt omkring i verdenen piske en stemning op. Når den regerende og hvad lederen ser som den oplyste leder kan stå frem på TV uge efter uge med de seneste nyheder om udviklingen i smittetal, kan andre partier i Folketinget ikke få samme mediedækning.

Et eller andet sted finder jeg det ikke fair. Vi bliver løjet for. Man kan sikre børn mod mæslinger med et stik. Man kan sikre børn mod livmoderkræft med to stik. Nu taler man om at vi skal have stik nummer 3 og nogle steder taler man allerede om stik nummer 4. Verdensundhedsorganisationen siger at 2 stik er nok. Hvilken organisation har adgang til flest data. Det danske sundhedsvæsen eller WHO? En eller anden lyver. Er det de danske myndigheder som pisker en stemning op?

Man siger at der er 3 typer som sletter deres SMS'er. Den utro ægtemand, en rocker og så landets statsminister. En regering hvor man det ene øjeblik erfarer at forsvaret tilsyneladende spionerer mod de Folkevalgte og det andet øjeblik så inte er galt andet end en forsvarsministers mistro mod alt og alle. En regering som kritiseres for at være magtfuldkommen. Vi erfarer at vi har en grundlov som tillader at representanter for den lovgivende magt kan være dommer uden at EU kritiserer, når selvsamme EU kritiserer Polen sønder og sammen for politikernes indflydelse på domstolene. Hvad er det for en verden vi efterhånden lever i? Kan man stole på noget som helst?

Måske har jeg mistet troen på det meste. Måske er der mulighed for at vi kan vende situationen til noget positiv. Stoppe globaliseringen og skabe jobs herhjemme samtidig med vi mindsker risikoen for infektion forårsaget af nye varianter? Kan vi sætte en prop i masse-turismen som spreder vira kloden rundt? Vil vi i fremtiden leve et mere isoleret liv uden så meget stress og forventningspres, fordi alle kigger på alle på de sociale medier, selvom de lever helt andre steder i verden og sammenligning burde være umuligt?

Udover Covid-19, så arbejder Kina på en virus som hedder Monkey B. Denne virus har kostet en læge i Kina livet. Hvad vil der ske når den kommer ud? I min optik må vi tage skridt til at leve med Covid-19. Vi bør endvidere meddele EU at alt skal sættes på smalkost, så inflationen kan komme under kontrol og tage skridt til at begrænse turismen både ind og ud af Danmark. Vi skal lære at tage vores egen medicin mod at få ro omkring pandemien og mindske risikoen for kommende pandemier.

Men er vi parate til at tage den fulde konsekvens af pandemien? At redde Danmark ved at isolere os? Jeg tvivler på det med den tvivlsomme sammensætning Folketinget har nu og regeringens totale mangel på at lytte til andre.

Det er triste udsigter vi har 2022, men jeg vil ønske alle et godt nytår!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Definitionen på nazisme er blevet mudret

Tysk "Berufverbot" breder sig. Er det bekymrende?

Ulovligt byggeri