Ytringsfriheden i Danmark er afskaffet

Det vakte en del debat at den nye blasfemi-lov blev vedtaget. Vi havde en flertalsregering som havde vist sig at være arogant og som havde trådt befolkningen under fode via afskaffelsen af en helligdag. Nu ville de pleje nogle markedsinteresser på nogle små marginære markeder. Hvad mange troede var en slags skjult eksportstøtte, som ikke kunne få alvorlige konsekvenser for landets befolkning, har vist sig at være meget værre.

Jeg støtter klart at vi selvfølgelig ikke skal krænke folk bare for at krænke, men vi lever i et land, hvor kun dele af befolkningen i byerne får del i landets goder. Man møder dagligt folk der sover på gaden. Folk som er fattige og som kan lide at være ude, betegnes som ildelugtende og generende. I dele af København bruges metroen som løftestang til at jage pensionerede arbejdere og multi-kulturelle grønlændere, der med deres medfødte evner har rakt ud og opnået det fulde potentiale i vores samfund, ud af bydelen. De måtte ikke længere mødes og socialisere på deres chamerende måde på Mozarts Plads, nu hvor rige danskere rykker ind i det traditionelle arbejderkvarter.

For mange er humoren det eneste som holder dem i live. Vi så det under besættelsen, hvor humor blev brugt som en modstand i en tid, hvor der var knaphed på mange ting. For mange almindelige danskere eksisterer denne knaphed idag. Dem der sover på gaden, dem som arbejder sig til døde med at holde sammen på et hus ude på landet de ikke kan sælge og som de ikke har kræfterne til at passe, dem som ser drømmen om en uddannelse forsvinde, fordi regeringen vil skære i SU'en, dem som ser udenlandsk arbejdskræft dumpe løn og andre rettigheder på arbejdspladsen, fordi EU forbød et effektiv drevet RUT-register og nu må de ikke engang bruge humor og ironi i deres dagligdag hvor de kæmper for at overleve!

Her i foråret valgte politiet at sigte en mand, som driver en side hvor han havde opsamlet vittigheder fra ugeblade. I Danmark har vi en lovgivning, hvor hver eneste medie, der udgiver blade, aviser eller sender TV, skal have en ansvarshavende redaktør. Disse personer havde vurderet at vittighederne holdt vand. Havde myndighederne været uenige, havde de vel sigtet ugebladene og aviserne? Men det valgte de ikke at gøre fordi de også ved at aktørerne i medieverdenen har kræfterne til en retssag.

Istedet kaster de sig nu over en person, som har citeret officielle medier, da han ikke formodes at have kræfterne til et juridisk forsvar. Det finder jeg både lidt usselt, men også farligt for en dom, vil være at fastslå at ytringsfriheden ikke findes mere. Vi vil som borgere reelt være sidestillet med borgerne i Rusland, som heller ikke kan være samfundskritiske via deres ytringer.

Betyder det for os borgere at der er bøger, vi kan låne på biblioteket men som vi ikke må boganmelde? At vi skal køre alle vores ugeblade til genbrug med det samme fordi vi helst ikke må læse dem og citere dem om en måned eller et år, hvor samfundet har ændret sig endnu mere, så de krænkelsesparate kan bede politiet om at undersøge og rejse tiltale?

Jeg kan se at vi er derhenne nu hvor selv forbudte mindretal af f.eks. seksuel karakter kan føle sig krænket og bede myndighederne om hjælp til at få retsforfulgt personer, som krænker dem.

Reelt betyder det at en af de vigtigste våben, vi kan bruge overfor de trusler der kommer udefra - humoren - i modsætning til de 5 mørke år (ikke dem under Anker Jørgensen, men besættelsen) ikke kan bruges denne gang. Er vores samfund fortabt?

Det føler jeg at vi skal være bekymret for, at vores samfund er

Kilder

• 48-årig lukker hjemmeside med vittigheder ned, indtil omdiskuteret retssag er afgjort (TV2 Nyhederne)
• 28-årig chokeret efter tiltale – risikerer fængsel for vittigheder på hjemmesider (TV2)
• 28-årig kan havne i fængsel for sine 'vittigheder': Tiltalt for racediskrimination (Dagbladet Holstebro-Struer)